Vandkvalitet og kontrol af Sandvad Vandværk
Her kan du finde information om vandkvaliteten i Sandvad Vandværk. Du får adgang til anlægsrapporten med data indberettet til GEUS samt tilsynsrapporter fra Vejle Kommune, der løbende fører kontrol med vandværket.
Vandet behandles:
Råvandet filtreres, særligt med fokus på mangan, der findes i hele områdets grundvand.
Før udpumpning beluftes vandet, og det kan medføre helt uskadelige bobler i vandet. Dette ses dog hyppigere, når vandhanens pellator virker så godt, at luft tilføres ved aftapning.
I f.m. arbejde på vandværket i foråret 2025 sås forbigående løsning af mangan fra filteret. Mangan kunne ikke spores hos forbrugerne.
Sommerens kontrolprøver viste fuld funktion af filteret igen, så vand, der pumpes ud fra vandværket er frit for mangan.
Ledningsnettet har aflejringer fra tiden før filteret blev indsat, og derfor kan der ved trykændringer og vandafbrydelser ses mangan i vandet.
Anlægsrapport
På denne side finder du information om Sandvad Vandværk, herunder data indberettet til GEUS. Bemærk, at GEUS ikke garanterer, at dataene er korrekte, og prøver kan være taget fra forskellige steder i vandforsyningssystemet.
Læs mere om vandværkets aktivstatus og kontrolprogram.
Tilsynsrapporter
Herunder finder du tilsynsrapporter for Sandvad Vandværk foretaget af Vejle Kommune. Tilsyn af vandværket foregår mellem hvert 2. – 5. år.
