Generalforsamling 2026

19.03.2026

Sandvad Vand afholdt generalforsamling den 19. marts 2026 i Sandvad Sognegård med god deltagelse fra både medlemmer og bestyrelse.

Bestyrelsen fremlagde beretning og regnskab for året, som begge blev godkendt. Der blev i den forbindelse orienteret om driften og fremtidige tiltag – herunder arbejdet med at sikre vandforsyningen. Beslutningen om at lukke den ene boring blev drøftet, og bestyrelsen arbejder videre med en mulig sammenkobling med Bjerlev for at styrke forsyningssikkerheden.

På generalforsamlingen blev der valgt nye medlemmer til bestyrelsen. Bettina Simonsson og Lars Holger Schmidt blev valgt ind, mens Kim Winter blev valgt som suppleant. Irene Laursen blev genvalgt som revisor.

Bestyrelsen rettede en særlig tak til Gustav Gerstrøm for hans store indsats – herunder arbejdet med omdannelsen til a.m.b.a. og ledelsen af bestyrelsens arbejde gennem de seneste to år.

Referat fra generalforsamlingen

Årsrapport 2025

Formandens beretning

Likviditetsbudget


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *